Alkymi – en rejse i det ukendte

Hvad er det nu lige med de alkymister!
Var det bare en samling fantaster der troede de kunne fabrikere uanede mængder guld?

Alkymi må historisk set nødvendigvis være diskret eller skjult.

Op gennem historien har det været nødvendigt for alkymister at markedsføre den antagelse. Tænk blot på inkvisitionen og den mørke middelalder, ja sågar i Danmark brændte man jo hekse indtil 1693, hvor ca. 1000 hekse var blevet brændt. Blandt andet af hensyn til kirken var man nødt til at give sig ud for at guldmageri var kernen i alkymi (kirken elskede vist også i høj grad guld).
Det skabte så et andet problem for de stakkels mennesker. I Europa har der jo gennem tiderne været masser af konger og fyrster som havde et umætteligt behov for kapital til forskellige forehavender, krige for eksempel. En stor del af dem var hurtige til at se den mulighed der lå i selv at fremstille sit guld.
Hvad var så mere oplagt end at anskaffe sig en alkymist til at supplere den slunkne kassebeholdning, hvad der var mange der gjorde, enten for betaling eller med tvang. Adskillige alkymister blev simpelthen spærret inde i et laboratorium indtil de kom med guldet.

Alkymi og moderne psykologi

I nyere tid har mange psykologer og andre, mere eller mindre, fagfolk beskæftiget sig med alkymien ud fra et psykologisk aspekt, hvor man mente alkymien var tidligere tiders beskrivelse af det man i dag kunne kalde individuationsprocessen, hvor den mest kendte nok var psykiateren Carl Gustav Jung.

Jung siger selv om alkymi:

Først gennem mit kendskab til alkymien blev det klart for mig, at det ubevidste er en proces, og at Jegets forhold til det ubevidstes indhold udløser en egentlig forvandling eller udvikling af psyken. I de individuelle tilfælde kan processen aflæses af drømmene eller fantasierne. I kollektivets verden har den frem for alt aflejret sig i de forskellige religionssystemer og deres symbolers forvandling. Gennem studiet af individuelle og kollektive forvandlingsforekomster og gennem forståelsen af den alkymistiske symbolik, nåede jeg frem til det centrale punkt i min psykologi, individuationsprocessen.

Da det var mit mål i fuldt omfang at vise, hvordan min psykologi svarede til alkymien – eller omvendt – var det mig magtpåliggende ved siden af det religiøse spørgsmål også at opsøge de specielle problemer for psykoterapien i det alkymistiske arbejde.

Det er en proces der kan tage en stor del af livet.

Det er ikke her min hensigt at beskrive hele alkymiens væsen, men at introducere læseren (dig), for et ældgammelt system til at forvandle og ikke mindst forædle det menneskelige sind.
Det har til alle tider været et problem for mennesket, at begive sig ud på den vej der hedder selv/livserkendelse uden et kort eller en vejleder, da processen ikke kan udtrykkes i ord men kun opleves sammen med personer der kender den i forvejen. Det ved vi godt inderst inde. Derfor har alskens guruer, religiøse fantaster og taskenspillere (der måske selv er overbeviste om deres fortræffelighed) frit spil med godtroende sjæle.
Man siger: ”Følg den der siger han søger vejen, men for guds skyld ikke ham der siger han har fundet den”.
Alkymiens billedverden er særdeles anvendelig til at holde den søgende fast i, at der er tale om en proces med et bestemt forløb og at personen ikke er ude i intethedens sjæleløse hav. Det kan være nødvendigt i den proces, eller i hvert fald på stadier undervejs.

En reel grund til angst – eller ihvertfald bekymring.

Under et møde mellem Jung og Freud, hvor det efterhånden var blevet tydeligt for begge parter at der var en væsentlig divergens imellem deres opfattelse af den menneskelige psyke, skete følgende beskrevet med Jung’s ord:
Jeg var interesseret i at høre Freud’s meninger om prækognition (forudviden/anelse) og også om parapsykologi i almindelighed. Da jeg i 1909 besøgte ham i Wien, spurgte jeg ham så hvad han mente om dette. Ud fra sine materealistiske forudsætninger afviste han det hele som noget vrøvl. Mens Freud fremlagde sine argumenter, blev jeg grebet af en mærkelig fornemmelse. Jeg følte det, som var mit mellemgulv gjort af jern, der begyndte at gløde – et glødende hvælv. I samme sekund lød et eminent brag fra bogskabet umiddelbart ved siden af os, og vi blev frygtelig forskrækkede. Vi troede, at skabet ville falde ned over os. Præcis sådan lød det. Jeg sagde til Freud: ”Dette er et såkaldt katalytisk eksteriorisationsfænomen”.
Han sagde: ”Jamen det er jo det skinbarlige nonsens!”
”Nej,” svarede jeg. ”De tager fejl, herr professor. Og for at bevise, at jeg har ret, forudsiger jeg, at der om et øjeblik vil komme endnu et brag!” – Og virkelig: jeg havde næppe talt ud, før skabet bragede på ny.
Den dag i dag aner jeg ikke hvad det var, der gjorde mig så sikker i min sag. Men jeg vidste helt bestemt, at braget ville komme igen. Freud stirrede rædselsslagen på mig. Jeg ved ikke hvad han tænkte eller hvad han så. Men efter denne oplevelse begyndte han at fatte mistanke til mig, og jeg havde følelsen af at have gjort ham fortræd. Vi talte aldrig mere om denne oplevelse.
På langt de fleste mennesker vil den første reaktion, når man møder en hændelse der vælter det hidtidige verdensbillede, og som påpeger det mystiske, det uforklarlige, netop give den samme reaktion som hos Freud, nemlig rædsel.
Han indså med stor tydelighed, at hvis han skulle have denne hændelse til at passe ind i hans hidtidige verdensbillede, måtte verdensbilledet ændres på punkter så væsentlige at han ikke magtede det.
Det er jo en ikke ukendt mekanisme, de ting vi ikke umiddelbart kan få til at passe ind, lader vi som om ikke eksisterer. Problemet er jo så at de ikke forsvinder, men blot gemmes til en senere lejlighed; er det så en livsstil vil psyken muligvis senere blive så overvældet at det kan udarte sig til psykologiske misfunktioner eller sygdom.

Litteratur:

Det efter min mening helt eminente storværk om den alkymistiske proces:
Johannes Fabricius: Alcemi, – Rosenkilde og Bagger København 1976.

C.G. Jung: Psykologi og alkymi
Fulcanelli: Katedralernes mysterier
Jacques Sadoul: De store Akymister
Christian Rosenkreuz: Det Kymiske Bryllup
Romaner:
Edward Bulwer Lytton: Zanoni Rosenkreuzeren
Paulo Coelho: Alkymisten
Carsten Hauch: Guldmageren

YouTube video:
C.G.Jung: Alcemy and how to predict the future.