Antikviteter har haft en tendens til at bevæge sig lidt ind i glemslens tåger.
Tidens trends har været hvidmalede møbler og minimalistisk indretning, gerne i lidt retro stil, men mon ikke nye vinde blæser svagt, for trends bevæger sig som bekendt lidt i bølger?
Lidt “antikvitetshistorie”.
Antikviteter er blevet mere eller mindre handelsmæssigt uinteressante og det har selvfølgelig undret (og deprimeret) en garvet antikvitetshandler.
Der huskes 20 – 30 år tilbage hvor vi jagtede land og rige rundt i håb om at få et fint gammelt mahogni møbel med hjem – og så oven i købet kunne få en fornuftig pris for det.
Så vi en Børge Mogensen kommode, Wegner stol eller et Arne Jacobsen møbel, gad vi ikke engang tage den med gratis (også fordi vi syntes de var grimme).
At gisne om hvorfor disse kvaliteter midlertidig har tabt deres værdi er nok ikke muligt.
Tiderne skifter konstant. I 1960’erne smed man også de gamle mahognimøbler ud, fordi de nye statussymboler skulle være ny-producerede teaktræsmøbler som et tegn på at velstanden havde indfundet sig i de små hjem.
For mig at se er det lidt det samme der er sket i de sidste 20 år, bortset fra at møblerne fra 1960’erne nu pludselig godt kan bruges igen, efter at have befundet sig på loppemarkeder fra 1970 – 2000, hvor igen gad give penge for dem, næsten uanset hvem den fine designer så var.
Uanset hvordan man ser på det, så er kvaliteten af møbler fra 1840 – 1910 af en kvalitet som sjældent laves idag. Skulle man have en møbelsnedker til at fabrikere en fin sekretær eller et chatol idag, ville prisen være astronomisk, hvis der i det hele taget stadig findes snedkere som kunne lave det.
Skulle du ikke finde et fint gammelt møbel?
Der er ingen tvivl om at antikke møbler aldrig bliver billigere end de er nu, så hvis du alligevel syntes de er lidt fine, så er det nu der skal slås til – inden de bliver helt “in” igen.
Det er så heldigvis kun et spørgsmål om tid før næste generation får øjnene op for netop de kvaliteter som findes i antikviteter, ikke kun i møblerne, men også i mindre effekter eller desiderede samlerobjekter, som ellers vil gå tabt for eftertiden.
I modsætning til det nyindkøbte “klenodie” fra IdeMøbler, er disse fine gamle stykker jo også en del af vores kulturarv. Det i sig selv er jo en ekstragevinst, ved siden af det gode håndværk og den “karisma” som et sådan møbel har.
Os der stadig er glade for de gamle ting, tror jeg også oplever en form for “grounding” i vores hjem, som ikke findes hvis man går hen i det nærmeste møbelhus og køber vildt ind.
At kunne glæde sig over det flotte farvespil, håndværket og strukturen i et gammelt mahognimøbel, tillige med at det måske også er usædvanligt – det er jo som tiden er lige nu, kun en gratis glæde man får med for pengene.
Se lidt mere om de fine gamle sager på Antik-blog.dk
