Elverfolket “Cabaret”

Elverfolket er en efterhånden aldrende teatergruppe i Holbæk, dog med yngre deltagere – som der kan ses mere om på deres hjemmeside.
Elverfolket har gennem mere end 30 år leveret kvalitets-teater, – og da gruppen egentlig opstod i et tidligere BZ-miljø, også ofte af lidt alternativ karakter, til et trofast publikum som dog nu består af både “gamle” og et meget nutidigt yngre publikum.
Indsatsen baseres overvejende på en frivillig og meget entusiastisk deltagelse, dog kombineret med instruktører og andre professionelle, som gang på gang formår at levere opsigtsvækkende forestillinger, gerne kombineret med en passende mængde sarkasme, humor og alvor, der tillige rammer lige i hjertet og er både tidløst og aktuelt.
Drivkraften både for skuespillere og den større stab af medhjælpere fremtræder helt tydeligt som en glæde ved at frembringe en kvalitet som bestemt ikke har noget at gøre med amatørteater, men er funderet i en solid faglig kunnen hvor alt bliver gennemarbejdet til mindste detalje.
At deltagerne så også formår at finde det usigeligt morsomt og udfordrende, gør jo kun at det smitter af på publikum og giver en rar fornemmelse som skinner tydeligt igennem i forestillingerne.

Her kan ses hvad man absolut ikke må gå glip af!