Foto tanker!

Posted on

Foto er for mig en del af rejsen i tilværelsen.

Foto vælges tilsyneladende langt fra kun med fornuft, æstetik og logisk sans.
Vores underbevidsthed er som den pålidelige vejviser i baggrunden, ofte en meget aktiv (og markant) medspiller.
Jeg lavede et nyt header foto til jenzenz.dk igår med foto fra i år, som jeg egentlig var helt tilfreds med.
Da jeg så sad her til morgen og overvejede at skrive et nyt indlæg, slog det mig pludselig hvad jeg tilsyneladende havde valgt ud fra.

Foto tanker

Når jeg ser på de udvalgte foto er det helt tydeligt, at de alle afspejler forskellige sider, stemninger og følelser i mig selv.
I princippet er det nærmest en slags “selfier” – bare med andre ansigter på 😉
Vel når det kommer til stykket et rimeligt, til tider lidt for klart billede af selv-opfattelsen.
Det er der både noget naturligt i, men egentlig også noget lidt sært.
Hvorfor nu lige de foto?
Hvis jeg skulle have valgt med mere “professionelle” kriterier blandt mine foto, ville valgene nok have været en del anderledes.
Det leder så lidt hen til de mange valg der træffes som fotograf, når der skal udvælges foto, som oftest imellem rigtig mange af slagsen.

Foto valg

Foto valg? – Go! – or no go!

Omkring Hagge’s Musik Pub og Tønder festival’s kontor er der blevet ændret lidt på byens lyssignaler – en glimrende idé.
Ved første valg af foto er det tilsyneladende lige så simpel – dur eller dur ikke,  men så nemt er det desværre ikke hele vejen.
Når der endes op med 20 der er ok, men der kun skal bruges 5?
Nu er jeg så priviligeret at jeg oftest ikke skal vælge ud fra “kunder”, men helt subjektiv kan bestemme hvad jeg finder anvendeligt.
Linjen i mine musikfoto er nok overvejende at skildre musikglæde eller fordybelse, på en måde som “modellen” muligvis også vil finde sympatisk.
Jeg vælger bestemt ikke så teknisk som fotografer der er langt bedre – og yderligere skal leve af det.
Egentlig er det en del af det fantastiske ved at være fotograf, – at kunne tage et øjebliksbillede af en hændelse og komme en lille del af sig selv ind i fotoet.
En meget kendt fotograf sagde engang noget lignende som: “Hver gang der trykkes på udløseren, er det hele det levede livs erfaring, følelser og kunnen, der kommer til udtryk i netop det øjeblik.”
Nu er jeg klar over at det ikke eviggyldige guldkorn jeg kaster ud i universet her, blot nogle egentlig private og spontane betragtninger.
Der er vist næsten lige så mange holdninger og årsager til det at fotografere, som der er fotografer, men så længe man selv har det fint med det der skydes løs på………………………..

Foto tanker

Der er altid lidt at vælge imellem.

Tami Neilson er en pragtfuld sangerinde, jeg med stor fornøjelse har både lyttet til og fotograferet nogle gange.
Som det fremgår bliver det til lidt foto (og flere) under sådan en koncert.
Selvfølgelig er der mange skæve skud som ikke kan bruges (selv nogle af dem kan af og til også anvendes med lidt kreativitet).
Alligevel er der almindeligvis rigtig mange “anvendelige.”
Hvad er det så der gør at der vælges lige præcis nogle få stykker?
For mit vedkommende tror jeg at dem jeg vælger, tillige med at de selvfølgelig skal være “i orden”, også afspejler min egen oplevelse og stemning under begivenheden.
Det er ihvertfald helt tydeligt for mig, at hvis jeg er til en koncert (eller andet) hvor jeg egentlig ikke bryder mig om musikken/oplevelsen, så bliver foto ofte lidt derefter, – kan sagtens ses hvis jeg har kedet mig lidt.
Jeg skal jo så heldigvis ikke leve af det, men kan selvfølgelig godt lægge det fra mig og være fokuseret på resultatet hvis det er noget jeg skal – om nødvendigt. (læs: hvis honoraret er i orden og der forventes en leveret vare 😉)