Billedhuggeren Jerry Adder og tilværelsens mystik.

Posted on

Jerry Adder var jeg i anden sammenhæng i ganske kort kontakt med.
Jeg blev dog hurtigt vildt imponeret af de fantastiske skulpturer han frembringer.  
Efter at have set hans inspirerende video om processen (se den – et must!),
satte det sære tanker i gang.

En oplevelse af, at den proces dybest set også beskriver min egen måde at forholde mig til tilværelsens tilfældighed på – nemlig at søge ind til og fornemme de muligheder som ligger i enhver/ny stuation.
Hvad er det maximale jeg kan få ud af netop det som sker lige nu?

Mystik som livsholdning.

Mystik i alle dens former har altid for mig været noget helt essentielt.
Jeg har også set det som en tvingende nødvendighed for at imødegå min meget tidlige oplevelse af, at verden er et surrealistisk sammensurium som det er den enkeltes opgave at give mening, da en ydre mening ikke eksisterer noget steds i omverdenens virvar.

At vi/mange mennesker ofte tror vi er alvidende, når vi i virkeligheden stort set intet virkeligt VED, bør da animere til at betragte enhver ny hændelse som en gave med et ukendt potentiale.

Sagt med Einsteins ord:
“Der findes kun to måder at leve livet på.
Den ene er, som om ingenting er et mirakel.
Den anden er, som om alting er et mirakel”


Når man ser de imponerende figurer som langsomt træder frem hos billedhuggeren, hvis udgangspunktet har været: ”Jeg ved ikke hvad det bliver til!”
– i stedet for: ”Jeg vil lave en figur som ser sådan ud!”, leder det hen til en essentiel (min) måde at forholde sig til alle livets større eller mindre hændelser.

Netop det med at fornemme hvad oplevelser kan indeholde og agere efter det som undervejs træder frem, finder jeg er et helt fantastisk aspekt, som kun kan medvirke til at vi får det maximale ud af vores relativt korte tid her på jorden.

I don’t choose the stones – they choose me!

Se website.