Sister Act opført på Kulturkasernen i Holbæk

Sister Act er sidste skud på stammen af imponerende forestillinger skabt af teatergruppen Elverfolket i Holbæk.
Elverfolkets opsætning af stykket bringer helt nye toner ind.
Hvor filmen (Halløj i klostret – Whoopi Goldberg) er ganske underholdende, er teaterstykket her løftet til en følelsesladet og medrivende oplevelse.



Instruktøren Emilie Rohde Jacobsen og hovedkræfterne i stykket, Camilla Eriksen (Doloris van Cartier), Lasse Holm (“Sweaty” Eddie Souther) og Vibeke Moos Kühle (Abbedissen) har virkelig formået at give publikum “en på opleveren”.
Når man ser forestillingen vidner den smittende glæde og entusiasme også om det kæmpe arbejde som ligger bag – og der er ingen tvivl om at alle de dygtige medvirkende og folk bag senen er et godt sammmentømret teamwork der nyder at løfte hinandens præstationer til UG+.


































































































































