SKVULP Festival 2023

SKVULP Festival er og bliver et tilløbsstykke!

SKVULP Festival i Holbæk må siges at være en imponerende success alene på antallet af deltagere og publikum. Foreningslivet og mindre og lidt større virksomheder har været rigt repræsenteret og ikke mindst interessen for dialog har været stor.
Den musikalske del må siges at være lagt an på det lidt yngre publikum – og sådan skal det være, selv om jeg personligt kunne tænke mig en scene med folkemusik og anden akustisk udfoldelse. Jeg må jo nødvendigvis også nævne Elverfolkets “cabarevy” med forestillingen “Holbæk for evigt”, der som vanligt trak fulde huse til alle forestillingerne.

Kærlighed til fællesskabet!

Som så mange andre tiltag fejler intentionerne omkring SKVULP bestemt ikke noget.
Folkemødet på SKVULP er en ret vigtig del af arrangementet og efter min ringe mening noget fundamentalt, for underholdning kan vi jo sagtens få, men den nære og relevante dialog er straks lidt sværere.
I den forbindelse savnede jeg virkelig (igen) en dialog omkring udsatte borgere på kant med velfærdssystemet – det er en varm kartoffel som der helst ikke må pilles ved, muligvis fordi der ikke er mange stemmer i det – men fællesskab må være en hel del mere end kulturstøtte og frivillig/gratis arbejdskraft, nemlig at vi tager hånd om hinanden.

Her ses hvad det blev til at foto fra årets begivenhed i Holbæk: